13. september 2011
Hvem og hvad er H.W. Larsen?
H.W. Larsen er en forretning der ligger i Kødbyen, der er specialiseret i at rådgive og sælge køkkenudstyr til professionelle kokke. Selvom du ikke er kok, er du som privat person også velkommen i butikken.
Forretningen har et stort udvalg af køkkenredskaber, maskiner og service i forskellige kvaliteter, og som en af de få butikker i branchen, reparer de også maskiner såsom blender, grønsagsskærer, sliber knive og meget andet.
Den 19. oktober kl. 17.30 afholdes eventen ”H.W. Larsens unikke køkkentøj”, hvor du møder eksperten indenfor køkkenredskaber Benjamin Jensen.
Benjamin holder i 1½ time et interessant foredrag om 10 forskellige køkkenredskaber, som du bør eje for at have det perfekte køkken. Benjamin vil øse ud af sin viden om køkkenredskaberne og vil selvfølgelig også komme ind på, hvad der gør de enkelte redskaber unikke.
Efter foredraget kan du købe køkkenredskaber til attraktive priser.
Skriv et svar