27. november 2011
Anmeldelse: Restaurant Geist – En sjældent diamant på Kongens Nytorv
Tirsdag aften lagde jeg vejen forbi Restaurant Geist.
For at komme under huden på stedet valgte vi at sidde i baren, hvor vi kunne følge med i alt hvad der foregik i køkkenet. Køkkenet og baren er super lækker indrettet i mørke farver, og den lidt hårde musik der kørte i baggrunden passede perfekt til omgivelserne.
Jeg valgte at bestille nogle retter, som jeg ikke umiddelbart selv kunne finde på, at bikse sammen i mit eget køkken.
Jordskokkerne var kogt til perfektion. Ægget var en anelse fast uden på og helt flydende indeni. Jordskokkerne gik rigtig fint i spænd med ægget og bygkornene. Det smagte fint og det var en interessant sammensætning.
Normalt hader jeg rosenkål et “traume” fra min barndom. Disse rosenkålsblade var sprøde og delikate, og havde en let strejf af salt og sødt. Kammuslingen var stegt perfekt. Der var hældt en grøn pure henover bladene, som var neutral i smagen. Det var en velsmagende ret og de forskellige råvarer passede godt sammen.
En chokolademousse lavet på kvalitets chokolade er bare toppen. Kakaosorbeten var perfekt i konsistensen, silkeblød og ingen iskrystaller også smagte den fantastisk. Chokolademoussen var en smule anderledes end hvad jeg er lige vant til, den var ikke så luftig. Det blev den ikke dårligere af.
Alt i alt et super godt sted, som jeg kun kan anbefale. Det eneste minus er at maden kommer lige hurtig nok.
Skriv et svar