4. januar 2012

Græskarsuppe med Østershatte og parmesan

Jeg er vild med græskarsuppe, og her forleden lavede jeg en stor portion, så jeg også havde til dagen derpå efter nytårsaften. Den blev vild god, så her kommer opskriften.
2 små butternut græskar
ca. 1 liter Andeboullion
1 løg
Madlavningsfløde 4%
Muskatnød
1 pt. Østershatte
Parmesanost
Salt og peber

De 2 butternut græskar skraldes, kerne fjernes og skæres i grove stykker. Løgene snittes og svitses i en gryde til de er gyldne.  Græskarstykkerne hældes i gryden og koges i andeboullionen (en rest fra juleanden) til de møre. Det hele blendes til en ensartet cremet konsistens. Lidt revet muskatnød og en sjat madlavningsfløde hældes i suppen. Suppen smages til med salt og peber.
Svampene skæres i grove stykker og steges til de er gyldne. Parmesanflager laves med grønsagsskræller. Svampene anrettes i midten af den dybe tallerken, suppen hældes i og parmasan skiver anret som man selv synes.

Velbekomme !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *