8. juni 2012
Anmeldelse: I selskab med verdens bedste kok Rasmus Kofoed
I lørdags afholdte SAKANA Club Gourmet en eksklusiv event på Geranium, hvor verdens bedste kok Rasmus Kofoed holdt et fascinerende foredrag om gastronomi på topniveau.
Inden eventen startede blev der serveret økologisk champagne og forskellige gourmetsnacks.
Kartoffelchips med tang
Jordskokkechips
Ramsløg med Vesterhavsost
Knivmuslinger, hvor den spiselige skal er lavet som en tro kopi.
Suppe lavet på tørret Carl Johan svampe. Serveres i små bægere som blev brugt i Bocuse d’Or 2011.
Herefter så vi en 5-minutters film om Bocuse d’Or og vejen til guldet, som var et fint oplæg til det efterfølgende foredrag med Rasmus Kofoed. Rasmus Kofoed fortalte om sin barndom, hvad der fik ham til at vælge kokkefaget, hvad der inspirerer ham, hvad han kigger efter når han arbejder med råvarer, de mange konkurrencer han har deltaget i, Geranium og fremtidige planer.
Rasmus havde også et par overraskelser med i ærmet.
Der blev duftet til tørret lam, en råvare som blev brugt i Bocuse d’Or 2011.
Der bliver duftet til røget hø, som også blev brugt i Bocuse d’Or 2011.
Da foredraget var slut, ventede endnu en overraskelse. Da vi kun var en lille gruppe, valgte Rasmus at tage os med ud i køkkenet, hvor vi smagte Geraniums nye dessert som lige er kommet på menukortet.
En himmelsk dessert som bl.a. bestod af hvid chokolade og koncentreret bøgesaft og blade.
Alt i alt, var eventen med Rasmus Kofoed en meget stor oplevelse. En oplevelse ud over det sædvanlige, hvor vi i den grad blev forkælet.
Aldrig har jeg set noget så kreativ, smukt og det smagte forrygende.
Hvis du vil vide mere om Geraniums udsøgte menukort klik her
Seneste indlæg
Seneste kommentarer
- Steen Schmidt Hansen til Hollandske kroketter
- zoe til Hollandske pandekager er delicious
- zoe til Kammuslinger med Myoga
- Chr. Tange til Kammuslinger med Myoga
- Liv Appel til Hollandske pandekager er delicious
Skriv et svar