2. august 2012
Event: Du er hvad du spiser
I søndags om formiddagen cyklede jeg forbi bageren som ligger tættest på mit hjem.
Mens jeg stod og ventede på, at det blev min tur. Kunne jeg ikke lade være med at spekulere over;
Bruger bageren færdigblandet mel eller får bageren melet leveret fra en bondegård?
Hvordan er kvaliteten på olien som bruges i kagerne?
Er det økologiske æg, sukker og mel der bruges?
Nogle gange har jeg på fornemmelsen af, at jeg bliver ført bag lyset, for i virkeligheden ved jeg ikke hvor bagerne får deres ingredienser fra. Det er ikke noget som bagerne ligefrem taler om eller skilter med.
Jeg kunne godt tænke mig, at finde ud hvad der egentlig foregår bag disken hos en bager.
Derfor glæder jeg mig rigtig meget til torsdag den 30. august 2012, hvor Michelin-dessertkokken Nikolaos Strangas holder en times foredrag om konditorkager af højeste kvalitet.
Nikolaos Strangas vil bl.a. tale om sin passion for gourmetkager og hvad han betragter som kvalitet.
Nikolaos Strangas taler også om sammenhængen mellem kvalitetsråvarer og oplevelsen af, at sætte tænderne i en silkeblød kage.
En ganske unik viden som med garanti, vil give dig flere gourmetoplevelser i hverdagen og kvalitet for pengene.
Under foredraget får du smagsprøver på 3 forskellige Michelin kager, to macarones og et glas boblende Asti fra den italienske Michelin restaurant Era Ora.
Ja tak, foredrag, Michelin kager og boblende Asti er lige mig
Skriv et svar