20. maj 2013
Hvilket kød betragtes som gourmetkød?
Det er der mange bud på, alt efter om du spørger det lokale supermarked, slagter eller gårdbutik.
Sidste weekend var jeg i London, hvor jeg deltog i 4 dages seminar med coach guruen Tony Robbins.
På fjerde dagen havde vi om kost og motion, jeg var tæt på at blive vegetar lige på stedet, da jeg havde hørt Tony tale om kvaliteten på kød, og det at træffe ubevidste valg også, når man står i et supermarked.
Vi kan alle blive enig om kød ikke bare er kød, derfor har jeg bedt Københavns suverænt bedste kødekspert Jens Slagter om, at holde et unikt foredrag om gourmetkød.
Den 13. juni afholdes eventen ‘Foredrag – Dansk økologisk gourmetkød‘ i slagterlokalet ved kultorvet.
Jens vil bl.a. tale om følgende;
- Generelt om dansk landbrug og kød, så du får et billede af hvordan det står til.
- Dyrevelfærd – her taler Jens om hvad foder, adgang til grønne marker, staldenes indretning har for dyrenes trivsel, og i sidste ende kødets kvalitet.
- Du får en gennemgang af de forskellige kødstykker der sidder på et kvæg, og hvad stykkerne egner sig bedst til, så du får mest muligt for pengene.
- Du får en viden om de forskellen på supermarkedskød og kød fra økologiske gårde, så du bliver opmærksom på hvor meget kvalitet du får, når du handler i et supermarked.
og meget meget mere.
Under foredraget får du serveret 5 forskellige unikke gourmet smagsprøver.
Deltage i denne spændende event for kun 150 kr.
Skriv et svar