26. november 2013

Indisk vegetarisk linseret

Indisk karry

I fredags tænkte jeg, at var det tid til at prøve noget nyt.
Jeg har hørt om det indiske vegetar køkken, men det er aldrig noget jeg har kastet mig ud i. Engang skal være den første, jeg må sige at jeg er blevet meget positiv overrasket.  Her følger opskriften.

Ris
2 glas røde linser
1 stort løg
1spsk. olie
2 spsk. karrypasta
1 spsk. karrypulver
1 tsk. spidskommen
1 tsk. chilipulver mix
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk. hvidløg
1 tsk. ingefær
390 gram hakkede tomater
friske korianderblade

Linserne vaskes til vandet er klart, koges til de er møre og vandet hældes fra.
En portion ris sættes til at koge.
Løget skæres i grove stykker og steges på en pande til de har fået en gylden farve.
Ingefær rives fint og hvidløg presses. Begge dele kommes på panden.
Karrypasta, karrypulver, spidskommen, chilipulver mix, salt, sukker, hvidløg og ingefær hældes på stegepanden, hvor det vendes og steges et par minutter.
Jeg valgte at købe hakkede tomater, som jeg hældte direkte på panden.
Krydderierne røres ud i tomatsaucen, og retten koges op.
Den varmesauce hældes over linserne og blandes, og hældes i en skål.
Retten pyntes med lidt friske koriander, også er der klar til servering med frisk kogte ris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *