20. februar 2014
Stenbiderrogn
Jeg elsker denne delikate spise, det er det første tegn på, at foråret er lige rundt om hjørnet.
Jeg er meget klassisk i den måde den skal serveres på. Dog, havde jeg i år valgt at rense rognen selv, og det tog ikke særlig lang tid. Her følger opskriften.
800 gr. urenset stenbiderrogn
cremefraiche 9%
groft toastbrød
rødløg
salt
Rognen kommes i en skål der fyldes med koldt vand.
Hinderne fjernes forsigtig fra rognen.
Rognen piskes og hinderne fjernes lidt efter lidt.
Vandet hældes fra, nyt vand kommes i skålen og der piskes.
Det gøres indtil der ikke ligger flere små hinder i overfladen.
Rognen kommes i en si, og 2 teske salt drysses henover for, at trække den sidste væde ud.
En udstikker bruges til lave en skive toastbrød til en cirkel.
Brødet toasts op begge sider.
Et rødløg snittes fint.
Stenbiderrognen anrettes på brødet.
Lidt cremefraiche og rødløg drysses på toppen.
Skriv et svar