24. maj 2012
Tunsalat med let kogte bønner
Jeg elsker salater og især om sommeren kan jeg kun får for lidt!
Her forleden lavede jeg frisk, let og lækker tunsalat.
Ingredienser:
1 håndfuld pastaskruer
1 forårsløg
1 tomat
10 bønner
½ rosmarin salat
½ moden avocado
2 æg
½ dåse tun
Dressing:
1 spsk. olivenolie
et par dråber sesamolie
2 spsk. rødvinseddike
2 spsk. Kikkoman soja
1 hvidløg
lidt dijonsennep
Pastaskruerne koges og æggene koges til de har en let fast konsistens og halveres. Forårsløget snittes fint. Tomaten og salaten vaskes og skæres i grove stykker. Bønnerne koges i 2 minutter, enderne fjernes og de skæres i grove stykker.
Avocadoen skæres ligeledes i grove stykker.
De tilberedte ingredienser anrettes på en tallerken og tunen brækkes i mindre stykker. Dressingen hældes over salaten lige inden serveringen.
Skriv et svar