24. juli 2011
Anmeldelse: Bager – Andersen Bakery – I love Tokyo
I love Tokyo.
Første gang jeg stødte på den japanske ejet bager med det danske navn Andersen Bakery var i 2004 i Tokyo.
Jeg bliver helt stolt, når jeg ser hvordan japanerne omgås og håndterer dansk wienerbrød, som var det den fineste kaviar. Japanerne er nådesløse når det kommer til detaljer og kvalitet, derfor var det en stor glæde for mig da Andersen bakery besluttede at åbne butikker i Danmark.
Jeg lagde vejen forbi afdelingen der ligger ved Tivoli og faldt for deres forårskage. Der består af passionsfrugt, mango, trøffelchokolade og lagkagebund. Der er kun en ting at sige den smagte fantastisk.
For hver bid jeg tog, blev mine smagsløg ramt af en eksplosion af passionsfrugt og mango. Der var en perfekt balance mellem de to frugter og konsistensen var let og luftig, som en fromage når den er bedst.
Dette blev understreget af chokoladetrøflen, der med sin intense smag stod i skærende kontrast. Kagen var dekoreret med chokoladedråber, kiwi, ribs og japansk bær, der med deres søde, syrlige og bitre smag, gav et pift til kagen.
Skriv et svar