4. september 2011
Anmeldelse: De nye torvehaller på Israels plads
I går besøgte jeg de nyåbnede torvehaller på Israels Plads. Jeg synes at konceptet med specialbutikker, delikatesser og take-aways er super godt.
Dog blev jeg anelse skuffet, for der var et utal af bager, kaffebarer og konditorer i forskellige afskygninger. De var alle af god kvalitet men der var intet nyt i det. Jeg havde håbet på, at der ville være flere unikke specialbutikker.
Prisniveauet for take-aways er en anelse i overkanten. 65 kr. for en lille bakke fish & chips er dyrt set i forhold til, at det ikke betragtes som gourmet fast food som f.eks. sushi.
Nedenfor finder du nogle af de specialbutikker, som jeg synes er interessante og unikke.
Krydderurter
I denne specialbutik kan der kun købes krydderurter. Her finder du de klassiske og de mere sjældne.
Likör
Denne specialbutik byder på likör i alle afskygninger og til enhver lejlighed.
Krydderier
Krydderier af god kvalitet kan tilføre maden nye dimensioner. Denne specialbutik er stedet, hvis du er på udkig efter de klassiske men også de mere eksotiske.
Cupcakes
Denne bager laver kun cupcakes med forskellige smag og størrelser. På billedet ses mini cupcakes en masse.
Slagter
Denne slagter sælger danske og franske kyllinger, nogle er økologiske og andre fritgående. Et stort udvalg i både størrelse og prisniveau, kyllinger til enhver lejlighed.
Skriv et svar