26. marts 2013
Citron barer
Det sker af og til, at jeg har citroner liggende, som jeg ikke når at bruge.
Her forleden havde jeg 2 citroner, som var begyndt at se noget trætte ud.
I stedet for at presse saften og lave dem til kolde drinks, valgte jeg at forvandle citronerne til velsmagende citron barer. Her følger opskriften.
Dej
150 gram blødt smør
1 dl. sukker
2 dl. mel
Fyld
1 spsk. mel
1½ dl. sukker
3 æg
saft fra 2 citroner
Overtræk
6 spsk. flormelis
1 spsk. chokoladepulver
4 spsk. vand
1 tsk. smør
Smør, sukker og mel blandes til en ensartet masse.
Massen kommes i en penslet rugbrødsform og bages i 10 minutter ved 175°.
Citronerne presses og saften piskes sammen med æggene.
Mel og sukker blandes i en skål og saften med æggene hældes i skålen.
Den flydende masse hældes i formen ovenpå kagebunden, og bages i 15 minutter ved 175°.
Når kagen er bagt skal den afkøles i formen, så den når at sætte sig.
Flormelis, chokoladepulver, vand og smør blandes til en ensartet smørbar creme.
Den kolde citronkage tages ud af formen, og chokoladeovertrækket smøres på kagen.
Så er den klar til udskæring og servering.
Skriv en kommentar21. marts 2013
Anmeldelse af den nye ost Galbani Taleggio D.O.P. – den perfekte smelteost
Jeg har rigtig gode nyheder til alle dem, som er vilde med smeltet ost på deres pizza, lasagne, moussaka, pastaret mv.
For en uge siden lancerede Lactalis osten Galbani Taleggio D.O. P i Danmark.
En ost der er meget delikat, blid og rund i smagen. Osten har lidt smag uden at blive for kraftig, og konsistens er en anelse blød. Den kan kun fås i oste butikker.
Hvis du også tilhører den gruppe, der er meget træt af de forskellige slags oste toppings der kan købes i supermarkederne og, som aldrig har set skyggen af ost. Så kan jeg kun anbefale at lægge vejen forbi en osteforretning.
Lige den dag, blev der i Inco budt på mange forskellige lækre oste smagsprøver såsom italienske parmesanoste, mellemlageret emmentaler, ost lavet på fåremælk mv. Nedenfor finder du et par stemningsbilleder.
Her ses bl.a. blå skimmelost og emmentaler der kan kun fås i ostebutikker.
Her ses bl.a. forskellige slags parmesanoste og oste lavet på fåremælk. Ostene kan kun købes i SuperBest.
Skriv en kommentar20. marts 2013
Kommende events i 2013
Sakana – Club Gourmet har allerede nu programsat følgende events;
5. maj. 2013: Foredrag og middag på japansk
13. juni 2013: Foredrag – Dansk økologisk gourmetkød
Aug. 2013: Foredrag – Havets funklende diamanter
Okt. 2013: Foredrag og middag med Thomas Rode Andersen
Læs mere om de forskellige events
Skriv en kommentar19. marts 2013
Butterdej med spinat, feta og æg
Her forleden lavede jeg små lækre butterdejs hapser. Her følger opskriften
5 æg
3 butterdejs ruller
lille pose frossen spinat
250 gram feta (Bomyati)
muskatnød
Peber
Æggene slås ud på en pande og laves til røræg.
Spinaten optøs og vandes presses ud.
Fetaosten hakkes i mindre stykker.
Røræg, spinat og fetaost kommes i en skål og blandes, og massen tilsættes peber og lidt friskrevet muskatnød.
Butterdejen pakkes og rulles ud.
En udstikker bruges til at lave cirkelformet dejplader.
4 teske fyld kommes på hver dejplade.
Et låg udstikkes og ’lukkes’ i siderne med en gaffel.
De små hapser bages ved 200 grader i 10 minutter.
15. marts 2013
Stenbiderrogn med toast med creme fraiche og rødløg
Do I have to say more…..?
Jeg elsker marts måned. Forår, sol og stenbiderrogn what´s not to like?
14. marts 2013
Oksemedaljon, røsti og rødbedesalat
Her i weekenden lavede jeg denne velsmagende og lækre ret. Her følger opskrifter
4 oksemedaljoner
3 rødbeder
Fetaost (Bomyati)
Pinjekerner
1 æg
3 bagekartofler
¼ kop mel
1 spsk. creme fraiche
salt
Peber
Dressing
1 spsk. olivenolie
1 spsk. rødvinseddike
lidt sennep
2 spsk. soja
Rødbederne koges en lille times tid, rives og kommes i en skål.
Pinjekerne ristes på en tør pande til de har fået gylden farve.
Fetaosten brækkes i mindre stykker og drysses henover rødbederne.
Kartoflerne skælles og rives.
1 æg piskes i en lille skål med salt og peber, og hældes i skålen med de revne kartofler.
Mel og creme fraiche kommes i skåle og det hele blandes.
En stegepande med olie varmes på panden.
En spsk. ’kartoffel dej’ kommes en efter en på panden og gøres flade.
Dressingen blandes.
Oksemedaljonerne steges 3-4 minutter på hver side, og hviles i ca. 5 minutter.
Så er der klar til servering.
Skriv en kommentar12. marts 2013
Let stegt helleflynder med forskellige grønsager
Her i sidste uge lavede jeg denne nemme fiskeret, som er meget velsmagende. Her følger opskriften.
½ helleflynder filet
1 løg
1 hvidløg
½ aubergine
½ squash
Dåse flået tomater
Salt
Peber
Grønsagerne på nær hvidløg vaskes og snittes i grove stykker, og steges i lidt solsikkeolie.
Hvidløget snittes fint og vendes sammen med andre grønsager.
De flåede tomater snittes fint og hældes sammen med væden i stegepanden.
Grønsagerne vendes sammen med de finthakket tomater, og det smages til med salt og peber.
Helleflynderen steges et par minutter på hver side.
Grønsagerne anrettes på en tallerken og fisken placeres ovenpå.
Crepe suzettes
I sidste uge lavede jeg de delikate pandekager Crepe suzettes, som er altid et hit. Her følger opskriften.
110 gram mel
lidt salt
2 æg
200 ml. mælk
skræl fra 1 appelsin
1 spsk. Sukker
50 gram smør
Appelsin sauce
30 gram smør
saft fra 3 appelsiner
saft fra 1 citron
2 spsk. sukker
Melet kommes i en skal med lidt salt.
2 æg kommes i skålen og blandes sammen med mælken, som hældes i lidt af gangen.
Smørret smeltes ved svag varme.
Skrællen rives fra en 1 citron og kommes i skålen sammen med 2 spsk. smeltet smør.
Dejen skal nu stå i en time og hvile.
Saften fra 3 appelsiner og 1 citron kommes i en lille gryde sammen med lidt sukker.
Det koges ind til det får en lidt tykkere konsistens.
En stor stegepande findes frem og pensles med lidt smeltet smør.
Pandekager bages papirtynde til alt dejen er brugt.
Pandekagerne foldes til små trekanter og lægges i stegepanden.
Appelsin saucen hældes i stegepanden, og de enkelte pandekager vendes til de er ’gennemblødte’.
Herefter er de klar til servering.
Skriv en kommentar5. marts 2013
Anmeldelse af Lækkerier
Her i sidste uge besøgte jeg og en veninde Lækkerier der ligger i Borgergade, en lille utraditionel café med ualmindelige mange velsmagende hjemmelavet kager.
I de par timer vi sad der, fik vi begge serveret deres Lemon pie og Skovbær cheesecake.
Lemon pie er en af mine favorit tærter, og det er første gang jeg smager én som sidder 100% i skabet.
Balancen mellem det sure og søde var helt perfekt, lemon cremen var silkeblød og marengs toppen havde fået ganske få minutter i ovnen. Den var på ingen måder fast, som jeg har oplevet mange andre steder.
Skovbær cheesecake er en helt anden boldgade. Den havde en fin og sart smag af skovbær, og de fine hindbær stykker på toppen løftede og gav kagen et strejf af friskhed. Selve konsistensen er helt perfekt, den var ligeså silkeblød som Lemon pie.
Jeg kan kun anbefale Lækkerier, som er en meget lille jordnær og hyggelig café med mange fantastisk velsmagende kager.
Skriv en kommentar