29. april 2012
Gå sommeren i møde med de lækreste tips fra Rasmus Kofoed
Lørdag den 2. juni får du mulighed for at opleve verdens bedste kok Rasmus Kofoed.
Rasmus holder en times foredrag om gastronomi på topniveau.
Her vil Rasmus dele ud af sin viden om råvarer, hvad han betragter som kvalitet når han laver mad, hvilke kriterier der skal være opfyldt før han er tilfreds, hvad der gør arbejdet med gastronomi fascinerende, og hvad der kendetegner den mad som han er blevet så kendt for.
For virkelig at komme under huden på Rasmus, så serveres økologisk champagne og fire forskellige gourmetsnacks af sæsonen råvarer udviklet og tilberedt i Geraniums køkken.
Rasmus Kofoed er meget efterspurgt og siger stor set nej til alt. Dette foredrag bliver nok det eneste, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på Rasmus. Hvis du interessere dig for mad og hvad du spiser, så bør du ikke gå glip af denne unikke oplevelse.
PS. Salget af pladser er igang.
Skriv en kommentar26. april 2012
Japansk picnic
Selvom det ikke kan ses i øjeblikket, så er sommeren lige rundt om hjørnet.
I den anledning har jeg lavet japansk picnic til Femina’s online læsere.
Hvis du er vild med japansk mad, så kig med her
25. april 2012
Hvad kan du forvente, at opleve til foredraget med verdens bedste kok Rasmus Kofoed?
Lørdag den 2. juni kan du forvente et brag af et show, når Rasmus Kofoed holder foredrag om gastronomi på topniveau.
Inden foredraget starter vises en kort film på ca. 5 minutter om Bocuse d’Or og vejen til guldet.
Herefter serveres eksklusiv økologisk champagne og fire forskellige delikate gourmetsnacks tilberedt af sæsonens friske råvarer i Geraniums køkken.
Rasmus åbner ballet ved at fortælle om champagnen og de fire forskellige gourmetsnacks, som Geranium hele tiden udvikler.
Rasmus fortæller også om sin passion for gastronomi, og hvornår han begyndte at interesseret sig for mad.
De mange priser han har vundet igennem tiden vidner om, at mad ikke bare er mad for Rasmus. I løbet af foredraget vil Rasmus løfte sløret for hvad han betragter som kvalitet, når han arbejde med råvarer.
Rasmus kommer også ind på hvilke kriterier der skal være opfyldt, før han er tilfreds med maden der serveres i Geranium.
Alt i alt kan du forvente en eksklusiv rejse på 1. klasse.
Skriv en kommentar24. april 2012
Anmeldelse: Byens bedste brunch
Her forleden spiste jeg en ualmindelig lækker brunch på Café Den Blå Hund.
Deres brunch er sammensat af mange små lækkerier.
Røræg med purløg, bacon, Nürnbergerpølser, frugtyoghurt med honningristede solsikkekerner og sultan rosiner, frisk frugt, hjemmelave kyllingesalat, bagt gedeost svøbt i italiensk skinke, paté med syltede rødløg og udvalgte oste med kvædemarmelade.
Serveres med hjemmebagt brød og smør.
Der er kun et at sige, hvis du er træt af det jævne. Så kig forbi Den Blå Hund for kvaliteten på deres mad er i top.
Skriv en kommentar19. april 2012
Er eventen ”Verdens bedste kok – Rasmus Kofoed” for dyr?
For dyr i forhold til hvad?
Den 2. juni holder Rasmus Kofoed et eksklusivt og fascinerede foredrag om gastronomi på topniveau.
Inden foredraget starter, bliver din gane forkælet med den fineste økologiske champagne samt fire forskellige eksklusive gourmetsnacks udviklet, og tilberedt af sæsonen friske råvarer.
I kraft af sine færdigheder og de resultater som Rasmus har skabt igennem tiden, har han bragt sig selv i en klasse for sig, som KUN er forbeholdt eliten.
Det er en stor glæde, at han for første gang i Danmark deler ud af sin viden, om det ypperste indenfor gastronomi.
Rasmus vil i løbet af foredraget tale om følgende;
Sin passion for kvalitetsmad
Hvad det er, han kigger efter når han vælger råvarer
Hvad der gør arbejdet med råvarer fascinerende
Hvilke kriterier der skal være opfyldt før han er tilfreds
Hvad der adskiller Rasmus fra andre stjerne kokke
Hvad gør den mad som Rasmus Kofoed tilbereder unik
Salget af pladser er i gang, hvis du vil sikre dig en plads bør du ikke vente for længe.
PS: Det er endnu ikke lykkes mig, at finde et par eksklusive støvler af god kvalitet til 875 kr.
Skriv en kommentar17. april 2012
Choko banan muffins
Jeg elsker muffins. Her forleden brændte jeg inde med et par overmodne bananer. What to do……?
De blev forvandlet til velsmagende muffins.
Opskrift
2¼ dl. mel
50 gram smeltet smør
1 æg
1½ dl. sukker
4 spsk. mælk
1½ tsk. vanille
1½ tsk. bagepulver
3 modne bananer
100 gram chokolade
Mel, sukker, vanille og bagepulver blandes i en skål. Bananerne moses og hældes i skålen og blandes. Ægget og mælken røres i. Smørret smeltes ved svag varme og hældes i skålen og blandes. Chokoladen smeltes over et vandfast bad og hældes i skålen, hvor det blandes.
Ovnen forvarmes ved 225 grader. Dejen hældes i muffins forme og bages i 10 minutter
11. april 2012
Okseskank med vegie og ris
Denne ret er super nem at lave og den smager altid godt.
En okseskank brunes af og sættes til at simre i 3 timer med løg, gulerod, flåede tomater, lidt vand, salt, peber og Camilla Plums ”kinesiske 5 spices”.
Når kødet er mørt, koges saucen ind til en ⅓ del og smages til. Risen koges som anvist på pakken.
2 minutter før serveringen, hældes lidt grovskåret grønsager såsom selleri, porre og gulerødder.
10. april 2012
Nu er der kun 11 dage
til tilmeldingsfristen til eventen ”Helle Brønnum Carlsens gastronomiske stjerner”.
Helle Brønnum Carlsen, Danmarks mest efterspurgte madanmelder holder en times foredrag lørdag den 28. april 2012 i København.
Helle fortæller hvad hun lægger mærke til, når hun spiser en middag på en byens restauranter.
Hun kommer ind på hvilken rolle synsindtrykket, smagsoplevelsen og duftene har for den samlet vurdering.
Hun fortæller også om hvordan hun tildeler restauranter stjerner, og hvad der skal til for at få seks stjerne.
Elementer som alle indgår i den æstetiske cirkel et værktøj hun bruger når hun anmelder restauranter.
Det er en oplagt mulighed for dig, der ønsker at få en ekstra dimension, når du går ud og spiser på en af byens restauranter.
Læs mere om eventen og reservér en plads her
Skriv en kommentar8. april 2012
Københavns bedste cheese cake
Her forleden besøgte jeg Café Norden med en god ven.
På første sal har de en glasmontre stående i baren fyldt med de lækreste skærekager og lagkager.
Udvalget af cheese cake i København er meget småt, så mit øje blev med det samme fanget af deres cheese cake.
En sprød kiksebund, en fløjsblød, cremet og mild kagefyld overtrukket med jordbærgelé skulle bare opleves.
Det er en af de bedste cheese cake, jeg har smagt til dags dato. Næste gang du er på shoppingtur i indre København, så bør du lægge vejen forbi café Norden.
Skriv en kommentar3. april 2012
Tomatsalat med mozzarella
Når jeg kigger ud af vinduet, er der ikke meget forår over vejret.
Det skal da ikke forhindre mig i at tage forskud på sommeren. Der er intet som slår en lille salat med mozzarella, modne tomater, hjemmelavet fransk olivenolie, friske basilikumblade, et drys salt og peber.