24. april 2014

Anmeldelse af restaurant Frederikshøj

Restauranten

For et par uger siden var jeg i Århus, hvor jeg bl.a. spiste frokost på en Danmarks bedste restauranter. Det var en meget stor fornøjelse.

Restauranten er eksklusiv og minimalistisk indrettet, der er en god stemning og der er rart at være. Servicen er helt i top, deres tjenere kan deres fag til fingerspids.

Maden var smukt anrettet, fantastisk, delikat og ekstrem velsmagende. Portionerne er større end hvad jeg er vant til, når jeg går ud og spiser i København.

Hvis du endnu ikke har besøgt restaurant Frederikshøj, er du virkelig gået glip af noget. Nedenfor finder du nogle billeder af stedet og maden.

Oksetatar

Oksetatar

Flæskesvær & Waldorfsalat

Flæskesvær & waldorfsalat

Snack

Snack

Snack

Snack

Makrel i tomat

Makrel i tomat

Kiks

Brød

Smør

2 forskellige slags smør, den ene med tørret skov….

Torsk & stenbiderrogn

Torsk & stenbiderrogn

kok

En kok kommer med hovedretten.

Due/hane

Due og unghane, med rødbede, dumplings, svampe, lakrids, knoldselleri mm.

Kiwi

Kiwi

Hvid chokolade & ananas

Hvid chokolade & ananas

Skriv en kommentar

22. april 2014

Wraps med mozzarella, skinke og grøntsager

Wraps

Her forleden havde jeg lyst til lidt nemt og sund mad, så det blev wraps som ikke tager mange minutter at lave. Her følger opskriften.

3 tortilla wraps
1 mozzarelle
¼ rød peberfrugt
¼ squash
par skiver skinke
romaine salat

Peberfrugt og squash skæres til stave og steges i lidt olie.
En tortilla wrap lægges på en tallerken.
Mozzarellaosten rives i stykker og lægges på den ene halvdel.
Skinken skæres i grove strimler og lægges oven på osten.
3 peberfrugt- og squash stave lægges ovenpå osten.
Salaten vaskes og 2 blade skæres i grove stykker og lægges på toppen.
Wrap’en foldes og lægges på en stegepande og varmes på begge sider.
Klar til servering.

Skriv en kommentar

17. april 2014

Blommetærte

Blommetærte

Da jeg var barn måtte jeg ikke bage for min mor. De gange jeg bagte blev resultatet knap så godt, de eneste der ville spise kagerne var min far og lillebror. Så af naturlige årsager, har jeg aldrig rigtig kastet mig ud i en tærte.

Men engang skal jo være den første, så her forleden bagte jeg denne skønne blommetærte.
Jeg synes at resultatet er blevet meget godt. Det er med vilje, at jeg kun har kommet et lag blommer. For at undgå at tærten bliver for ’tung’. Her følger opskriften.

100 gr. kold smør
150 gr. mel
1½ spsk. sukker
1 æg
creme fraiche

Fyld
5 blommer
40 gr. Sukker

Smørret skæres i små tern og smuldres sammen med sukker og mel.
Ægget kommes i og blandes til en fast dej.
Dejen pakkes ind i film og stilles i køleskabet i 1 time.
Blommerne skylles og skæres i både.
Dejen tages ud og rulles tyndt.
Formen smøres, den udrullet kommet i formen og der prikkes huller med en gaffel.
Bådene anrettes i formen og der drysses sukker henover blommerne.
Tærten bages ved 175 grader i 20 minutter.
Tærten skal lige afkøles inden den serveres med lidt creme fraiche.

Skriv en kommentar

15. april 2014

Nimbs kagebord

Nimbs kagebord
For 14 dage siden havde jeg ondt i halsen i en uges tid. Jeg tænkte, at det bedste middel mod det, må være en tur forbi Nimbs kagebord.

Nimbs kagebord
Sammen med en veninde kiggede jeg forbi et overflødighedshorn af gourmetkager og lagkager. Der er kun et at sige, hvis du endnu ikke har besøgt stedet.

Nimbs kagebord
Så er du virkelig gået glip af noget, ikke mindst deres hjemmelavet varme chokolade med flødeskum, der ikke fås bedre.

Nimbs kagebord

Skriv en kommentar

10. april 2014

Gryderet med ris, mergues pølser og rød peberfrugt

I går havde jeg en rest af 3 mergues pølser i køleskabet, som skulle indgå i en lækker gryderet. Her følger opskriften.

1 løg
1 hvidløg
3 mergues pølser
ca. 3 dl. ris
ca. 7,5 dl. vand
1 oksebouillonterning
1 spsk. paprika
1 rød peberfrugt
4 forårsløg
persille
Salt
Peber

Løget skæres i grove stykker, hvidløget snittes fint og svitses i lidt olie til det har fået en gylden farve.
Pølserne pilles ud af deres skind, skæres i mindre stykker og kommes på panden.
Ris kommes i retten, hvor det vendes et par gange.
Vand, bouillonterning og paprika hældes i og retten, som så skal stå og simre.
Peberfrugten skæres i mindre stykker og tilføjes retten.
Retten smages til med salt og peber.
Forårsløgene snittes på skår og persillen klippes i mindre stykker.
Lige inden servering kommes forårsløg og persille i retten.

Så er der klar til servering!

Skriv en kommentar

8. april 2014

Tabouleh med sprødstegt kylling vendt i chili

Tabouleh

Om sommeren fortrækker jeg at spise let og lækkert. Her forleden lavede jeg en sommerfrisk Tabouleh og kyllingelår vendt i en chilimarinade. Her følger opskriften.

Tabouleh

3 dl. bulgur
3 tomater
4 forårsløg
1 agurk
1 peberfrugt
mynte
Bredblads persille
2 spsk. citron
1 spsk. olivenolie
drys salt
drys peber

Kyllingelår vendt i chili

4 kyllingelår
2 tsk. chilipulver
1 tsk. salt
1 tsk. spidskommen
2 tsk. eddike
6 tsk. honning
½ tsk. peber
Olivenolie

Bulguren skylles og sættes i blød i en times tid.
Kerne fjernes fra tomaterne og agurk.
Tomater, agurk, og peberfrugt snittes i små tern.
Forårsløgene snittes fint.
En håndfuld persille og mynte snittes i mindre stykker.
Citron, olivenolie og et drys salt og peber blandes til en dressing.
Vandet hældes fra bulguren og alle ingredienserne kommes i en skål og blandes.
Dressing hældes over.
Chilipulver, salt, spidskommen, eddike, honning og peber kommes i skål og blandes til en ensartet masse.
Et fad smøres med lidt olivenolie.
Kyllingestykkerne kommes i et fad og marinaden smøres på stykkerne.
Kyllingelårene trækkes i times.
Kyllingestykkerne bage i 45 minutter ved 150 grader.
Efter et kvarter hældes lidt vand i bundet af fadet og stykkerne pensles med lidt olivenolie.
Så er der klar til servering.

Skriv en kommentar

3. april 2014

Toast med skinke, ost og spejleæg

IMG_1774

Her på sidste har jeg haft meget at se til både om dagen og om aften, så når jeg lige er hjemme for at vende. Så skal det være nemt og ikke tage for mange minutter. Her følger opskriften.

4 toastbrød
2 æg
Guda ost
2 skiver skinke

Der lægges tynde skiver på 2 af toastbrødene.
En skive skinke lægges på hver.
Herefter lægges endnu et lag ost.
Et stykke toastbrød på toppen.
De to toast lægges i ovnen og bages ved 200 grader i 5-8 minutter.
Æggene laves til spejlæg.
Toastbrødene tages ud og spejlæggene placeres på toppen.

Skriv en kommentar

1. april 2014

Pandekager med sprød ristet bacon og Brie

Hollænderne er berømte for deres pandekager, som laves med forskellige slags tilbehør og fyld.

Jeg er vokset op med hollandske forældre, så jeg har igennem årerne fået en svaghed for pandekager med bacon og ost. Her forleden lavede jeg forskellige velsmagende pandekager, og her følger opskriften.

Ca. 3 dl. mel
2 æg
mælk
drys
salt
bacon
brie

Mel, salt og æg kommes i en skål.
Mælken hældes lidt af gangen mens der piskes.
Dejen må gerne være lidt tyk i konsistensen.

Pandekager med bacon

Pandekage med bacon

Bacon klippes i mindre stykker og ristes på en pande.
Bacon stykker fordeles med løst hånd på panden.
Dejen hældes i panden i et jævnt, og ikke et alt for tyk lag.
Pandekagen bages på begge sider.

Pandekager med Brie

Pandekager med brie

Panden smøres med en lille klat smør.
En portion dej fordeles i tyndt og jævnt lag på panden.
Pandekagen vendes og der kommes tyndskåret Brie på den ene halvdel.
Pandekagen foldes og bages færdig på begge sider.

Skriv en kommentar

25. marts 2014

Oksehaler i rødvin og kogte kartofler


Her i weekenden lavede jeg denne skønne ret. Her følger opskriften.

400 gram oksehaler
1 løg
3 hvidløg
4 laurbærblade
2 gulerødder
1 persillerod
1 dåse flåede tomater
vand
sjat rødvin
salt
peber
lidt mel

Oksehalerne vendes i lidt mel og brunes af i lidt smør.
Gulerødder, persillerod, løg skæres i grove stykker og kommes i gryden.
Hvidløg, dåsetomater, laurbærblade og en sjat rødvin hældes ligeledes i gryden.
Der hældes tilpas meget vand i gryden til, at oksehalerne er dækket af væske.
Gryden skal småsimre i 3 timer eller til oksehalerne er møre i kødet.
De kogte grønsager moses i en si, og overskydende væde bruges til saucen, som lige koges op.
Retten smages til med salt og peber.
Til denne ret valgte jeg at servere kogte kartofler.

Skriv en kommentar

20. marts 2014

Sparribs

Jeg elsker sparribs, jeg kan godt lide at sidde at gnave i et stykke ben med kød på. Her følger opskriften.

3 sparribs
1 hvidløg
1 tsk. ingefær
2 spsk. solsikkeolie
5 dråber sesamolie
1 spsk. Worcester sauce
6 spsk. soja
2 spsk. honning

Hvidløget presses og ingefæren skrælles og rives fint.
Alle ingredienserne blandes i en skål og hældes i en plastikpose.
Sparribs marineres i 3 times. Posen vendes et par gang i løbet af timerne.
Sparribs og marinaden hældes i et fad, der dækkes med stanniol og steges i ovnen i en ½ time ved 150°.
Stanniolen fjernes og sparribs steges videre i 15 minutter, mens de vendes et par gange. På den måde får de en let karamellisering.

Skriv en kommentar