17. november 2010

Anmeldelse af restaurant Mother

For en uge siden besøgte jeg Mother, der er et hyggeligt sted som byder på varme minimalistiske lokaler. Da jeg trådte ind af døren blev jeg mødt af en venlig og imødekommende tjener, som lynhurtigt sørgede for at jeg fik et bord. Kort efter fik jeg serveret en lille snack i form af 2 store grønne og 2 store sorte oliven.

Kort efter blev jeg præsenteret for ét ikke specielt stort men en anelse utraditionel menukort. Jeg syntes at det var meget forfriskende, at de havde fundet deres egen stil i forhold til pizza topping ved, at sammensætte forskellige råvarer på en ny måde. Jeg endte med at bestille pizzaen Salmina med mascarpone, salami, mozzarella og tomater.

I løbet af ganske kort tid kom tjeneren med en rygende varm pizza, der var “toppet” med enkelte friske råvarer. Pizzabunden var en anelse anderledes end hvad jeg er vant til, i konsistens var bunden ikke 100 % blød eller 100 % sprød. Der var mere substans i deres pizzabunde, hvilket jeg formoder skyldes at bunden var lavet på surdej.
Tomatsaucen var helt ren i sin smag, du kunne smage at de havde brugt friske tomater, for tomaternes sødme kombineret med deres naturlige syre var bevaret.
Tyndskåret skiver af italiensk salami og stykker af mozzarella ost var fordelt på pizzaen. Ganske let var der hældt tynde stråler med mascapone henover pizzaen.
Mother havde valgt, at krydder pizzaen med 5-6 friske basilikum blade, hvilket var meget forfriskende. Der var dog ét lille bitte minus, pizzaen manglede en smule salt.
Alt i alt, jeg synes at Mother laver fantastiske pizzaer, hvor de enkelte råvarer for lov til at komme til deres ret. Det er sjældent, at jeg spiser en pizza der er “toppet” med kvalitetsråvarer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og vær den første der får besked om de nyeste events, insider-tips, interviews, madanmeldelser, restauranter og trends. Nul spam. http://www.sakana.dk/

Skriv en kommentar

5. november 2010

Anmeldelse: Er Lagkagehuset nu også så god som alle taler om?

Den første bagerbutik under navnet Lagkagehuset blev grundlagt i 1992 på Christianshavn. Siden hen er bagerbutikken blevet kendt for sin speltbrød og meget høje kvalitet. Indenfor de sidste år har Lagkagehuset ekspanderet med raketfart og har åbnet bagerbutikker på de populæreste adresser i København.

I gennem mange mange år har mine kolleger og jeg købt brød, boller, winerbasser, tærter og andet sød hos Lagkagehuset på Christianshavn.
Her forleden sad vi og diskuterede Lagkagehuset henover en frokost. Efter en hurtig rundspøgelse om vores seneste oplevelser, må vi desværre konstaterer at de faldet voldsomt af på den.
En havde nær knækket en tand, da han fandt et stykke ståltråd i en frøsnapper. En anden havde købt kager der stadig var frossen i midten. Jeg havde købt en lille frugttærte hvor tærtebunden havde været for længe i ovnen, den var hård og tør.
Lagkagehuset er ikke den billigste bager i København de tager 84 kr. for en frugttærte. På Christianshavn har Lagkagehuset nu fået skarp konkurrence fra Illums bager der går under navnet Holm. De laver brød, basser, tærter og meget andet af meget høj kvalitet, men til en lavere pris. Mine kolleger og jeg er i stedet begyndt at lægge vejen forbi Holm bager der ligger 2 minutters gang fra Lagkagehuset.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og vær den første der får besked om de nyeste events, insider-tips, interviews, madanmeldelser, restauranter og trends. Nul spam. http://www.sakana.dk/

Skriv en kommentar

24. oktober 2010

Anmeldelse af Estate kaffebar

På Gammel Kongevej 1 ligger en lille perle ved navn Estate kaffebar.
Når du træder ind ad døren til denne lille hyggelige mini café, møder du en duft af friskbrygget og nymalet kaffe.
Deres caffé latte med en single shot er så enestående lækker, at når jeg først har drukket én så kan jeg blive ved. Lidt ligesom hvis du spiser et stykke af din ynglings chokolade.
Navnet på kaffen de bruger er Tres Flores, det er en økologisk espresso blanding som de selv laver på deres risteri.
De servere deres Caffé latte i enkelte høje slanke glas. Når du drikker din første tår, vil du opdage at kaffen hverken er for kold eller for varm, temperaturen er helt perfekt. Kaffesmagen er mild, rund og konsistensen silkeblød.
Estate kaffebar er helt klart et besøg værd, når du en dag befinder dig på de kanter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og vær den første der får besked om de nyeste events, insider-tips, interviews, madanmeldelser, restauranter og trends. Nul spam. http://www.sakana.dk/

Skriv en kommentar

15. oktober 2010

Madanmeldelse af restaurant Steak N’ Stone

I fredags åbnede en ny restaurant ved navn Steak N’ Stone på
adressen Dronningensgade 42 på Christianshavn.
Jeg drog afsted lørdag aften med store forventninger, da jeg
havde hørt at de serverer fantastisk kød og hummer. Dertil skulle
deres tilberedning være ganske unik, da en bøf efter en tur på
grillen bliver lagt et kort øjeblik i en stenovn.

Selv indretningen af restauranten var ganske hyggelig og der var
en god stemning, men mine alarmklokker begyndte at ringe da jeg
spottede en mini buffet.

Efter vi havde sat os, kunne jeg med et hurtigt blik på
menukortet konstatere, at restauranten har ladet sig kraftigt
inspirere af MASH restaurant i indre København. Prisniveauet er
dog en anden.
Jeg bestilte en 200 gram oksemørbradbøf med små kartofler, salat
og bearnaise sauce, som ifølge tjeneren skulle være fremragende.
Efter ca. 30 minutter kom maden.
De små kartofler var kedelige, de var blevet kogt og vendt på en
pande. De har ikke været 100 % friske inden de blev tilberedt,
for de manglede både fasthed og sprødhed.
Mørbradbøffen var ikke pudset ordentlig af, der sad en pæn stor
klump fedt og selve bøffen var ikke skåret jævnt eller pænt. Der
var intet som indikerede, at bøffen havde fået en tur i en
stenovn.
Til maden blev der serveret bearnaise sauce, den havde fået
tilsat for meget eddike, så det gav en kraftig ubalance i
smagsoplevelsen.
Salatbladene var til gengæld friske, de havde fået lidt oliven
olie, citron og salt. Heller ikke her var der gjort noget
særligt.
Husets vin var til gengæld god, den var rund i smagen og ikke
specielt kraftig. Deres friskebagte mini flutes der var pyntet
med middelhavskrydderier var rigtig gode.

Jeg var på ingen måde imponeret og valgte at springe desserten
over i ren og skær skuffelse. Det er desværre ikke et sted jeg kan anbefale.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og vær den første der får besked om de nyeste events, insider-tips, interviews, madanmeldelser, restauranter og trends. Nul spam. http://www.sakana.dk/

Skriv en kommentar

11. oktober 2010

Anmeldelse af Johannes konditor

Her for ca. 1 måned siden holdt jeg min fødselsdag for veninderne. I den anledning lavede jeg masser af sushi og en salat med tyndskåret skiver af røget kronhjortefilet.
Da det kom til desserten valgte jeg, at springe over hvor gærdet er lavest – jeps den er god nok!
Ugen inden min fødselsdag løb jeg ind i denne lille delikate lyserøde sag ”solbærdessert” hos Johannes konditor på Amagerbrogade.  Den består af en flødechokolade brownie bund, mellem bunden og solbærmoussen er der en lille surprise. Når du har taget den første bid, vil du opdage et lag af let flydende chokoladetrøffel. For at runde herlighed af er toppen pyntet med italiensk marengs, der er en anelse blød i konsistensen.
Denne lille sag var meget svær at modstå, og den endte med at være desserten til min fødselsdag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og vær den første der får besked om de nyeste events, insider-tips, interviews, madanmeldelser, restauranter og trends. Nul spam. http://www.sakana.dk/

Skriv en kommentar