7. august 2011

Anmeldelse: Avenue Fashion High Tea – A piece of heaven

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week afholdte  Avenue Hotel på Frederiksberg i går eftermiddags Fashion High Tea. Hotellet havde i samarbejde med Michelin dessertkokken Nikolaos Strangas fremtryllet en ganske særlig event. Nikolaos serverede et utal af sine kendte og meget velsmagende kager. For at fuldende oplevelsen blev der serveret champagne og eksklusive te og kaffe.

Nedenfor finder du et udpluk af hans lækre kager.

Cappuccinokage

Det første bid var frisk og efterlod en let kaffesmag, for så at blive intens i smagen uden at det blev for meget. Kiksebunden var sprød og de to fungerede perfekt sammen.

Hvid chokoladekage

Det første der rammer ganen var en intens og frisk passionssmag. I midten af kagen lå et tykt lag af mild nougat creme med lime.
Der var en rigtig fin balance mellem de to kontraster. Lagkagebunden er bagt til perfektion. En drøm af en kage, hvor konsistensen var fløjlsblød.

Citronmåne med citroncreme

En klassik kage som de fleste kender til, men som kom i nye klæder. Der er kun et at sige, det er verdens bedste citronmåne. Den var let, frisk og med delikat citroncreme på toppen.

Rabarbertærte

Rabarberstykkerne var kogt til perfektion, der var stadig bid i dem og de var hverken for søde eller sure. Smuldredejen på toppen var sprød og dekoreret med marengskugler. Bunden var ligeledes bagt til perfektion. En velsmagende lidt rustik kage.

Et udvalg af små kager

Chokolademousse – En let, luftig og velsmagende chokolade mousse der ikke var for intens i smagen, let flydende i det nederste lag. Kagebunden var papirtynd.

Hindbær mousse med hvid creme – En meget frisk og intens hindbærsmag, hvor den hvide creme var forholdsvis neutral i smagen. Der ventede én en lille overraskelse, når man kom til midten, lå der et lag af rabarberstykker i bunden.

Hvid chokolademousse – Hvid chokolademousse med en intens citronsmag. Den er ligeledes frisk, let og delikat i smagen.

Chokoladekage – En intens lille chokoladekage med en blød dime overtræk. Den var let knasende i konsistensen, hvilket var meget for friskende. En perfekt lille pakke hvor det ikke er størrelsen det kommer an på.

Grøn mascopone kage – Først troede jeg det var en Marie kiks der var blevet upgradet, men jeg blev glædelig overrasket. Skallen var papirtynd og sprød, men konsistensen indeni var som marengs. En meget frisk mintsmag med et hint af mandel.

Generalt kan jeg kun sige at kagerne smagte fantastisk, de var i en klasse for sig. Der var ikke to kager der var ens, og hver eneste kage var en oplevelse i sig selv. ALLE der endnu ikke har lagt vejen forbi Nikolaos Strangas konditor er virkelig gået glip af de ypperste indenfor for kagekunst.

I øjeblikket overvejer Avenue hotel og Nikolaos Strangas om denne Weekend High Tea skal være en fast månedlig begivenhed, hvilket jeg virkelig håber. Det er sjældent at jeg kommer i nærheden af så mange fantastiske kager med  lækker champagne.

Skriv en kommentar

24. juli 2011

Anmeldelse: Bager – Andersen Bakery – I love Tokyo

I love Tokyo.
Første gang jeg stødte på den japanske ejet bager med det danske navn Andersen Bakery var i 2004 i Tokyo.
Jeg bliver helt stolt, når jeg ser hvordan japanerne omgås og håndterer dansk wienerbrød, som var det den fineste kaviar. Japanerne er nådesløse når det kommer til detaljer og kvalitet, derfor var det en stor glæde for mig da Andersen bakery besluttede at åbne butikker i Danmark.

Jeg lagde vejen forbi afdelingen der ligger ved Tivoli og faldt for deres forårskage. Der består af passionsfrugt, mango, trøffelchokolade og lagkagebund. Der er kun en ting at sige den smagte fantastisk.
For hver bid jeg tog, blev mine smagsløg ramt af en eksplosion af passionsfrugt og mango. Der var en perfekt balance mellem de to frugter og konsistensen var let og luftig, som en fromage når den er bedst.
Dette blev understreget af chokoladetrøflen, der med sin intense smag stod i skærende kontrast. Kagen var dekoreret med chokoladedråber, kiwi, ribs og japansk bær, der med deres søde, syrlige og bitre smag, gav et pift til kagen.

Skriv en kommentar

16. maj 2011

Anmeldelse: Basilikumis med en twist

På Bryggen 11 ligger der en lille isbutik, der laver bemærkelsesværdig is som er meget meget lækkert.
Her forleden cyklede jeg forbi stedet for at smage deres basilikum is lavet på flødeis.
Da isdamen lavede kuglen blev jeg en anelse bekymret for at isen var for blød.
Det viste sig, at den var helt perfekt i konsistensen, den var hverken for bløde eller hård, og der stort set ingen iskrystaler i den.
Isen havde en kraftig smag af frisk basilikum og hint af lime. Den var en ualmindelig frisk i smagen, og den egner sig perfekt til lune sommeraftener.
Jeg kan kun anbefale stedet især, hvis du er på udkig efter noget lækkert eller vil prøve noget nyt.

Skriv en kommentar

28. april 2011

Anmeldelse: Restaurant Pak-ka

På Vesterbro ikke så langt fra Halmtorvet ligger en kinesisk dim sum restaurant ved navn Pak-ka. De servere de lækreste sprøde og delikate dim sum af meget meget høj kvalitet. Blandt kinesere er denne restaurant meget populær, til frokost er restauranten pakket med kinesere og de kommer ikke på grund af indretningen.

I sidste uge besøgte jeg restauranten ved frokosttid, jeg bestilte 3 forskellige slags dim sum og fik serveret 3 stykker af hver.

Forårsruller med and
Yderst sprøde let parfumeret ruller. Anden var skåret ultra ultra fint, grønsagerne såsom gulerodsstrimler og finthakket selleri var snittet lidt grovere men stadig meget fint. Rullerne var let krydderet med en hint af ingefær og koriander. Der var en rigtig fin balance mellem råvarerne og krydderierne. Til rullerne blev der servet en saltet soja sauce der fungerede rigtig godt med rullerne.

Tigerrejer i rispandekager
I hver rispandekage lå der 3 store dampet tigerrejer. Tigerrejerne var perfekt tilberedt, de var sprøde, saftige og havde masser af smag. Det kræver sit håndværk at kunne tilberede tigerrejer til perfektion. Pandekagerne lå i en lavsaltet soja sauce og den fungerede rigtig fint med rejerne.

Dybstegte svinekødboller
Aldrig har jeg smagt så lækker en dybstegt dej. Dejen der var svøbt omkring svinekødsbollerne var meget let, luftig, sprød og havde en sødlig overflade. Indersiden af dejen var en smule klæg men det var helt perfekt. Svinekødet, svampe og gulerodsstrimler var hakket meget fint. Til svinekødbollerne blev der serveret en saltet soja sauce. Det skabte en fin balance.

Det er en restaurant som jeg kun kan befale på det varmeste, jeg skal helt sikkert besøge dem igen.

Læs mere om Pak ka her.

Skriv en kommentar

6. april 2011

Anmeldelse: Økologisk æblemost med kant

I sidste uge besøgte jeg delikatesse butikken Løgismose . Der fik jeg fat i 2 flasker med økologisk æblemost der er fremstillet af Luscombe.
De 2 flasker er ganske unikke, den ene flaske indeholder æblemost med frisk ingefær og den anden æblemost med hyldeblomst.

Æblemost med ingefær
Det første der slår mig er den lidt kraftige duft af ingefær. Det skal du endelig ikke lade dig snyde af. Den friske ingefær fungerer rigtig godt med æblemosten. Balancen mellem de to er helt perfekt. En skøn æblemost med en smule kant i form af ingefæren. En interessant æblemost som jeg kun kan anbefale.

Æblemost med hyldeblomst
Æblemosten er ren og kraftfuld i smagen. Der er en rigtig fin balance mellem æblemosten og hyldeblomsten. Den er meget frisk i smagen og egner sig perfekt til en varm sommerdag. En meget velsmagende æblemost som jeg kun kan anbefale på det varmeste. 

 

Skriv en kommentar

15. marts 2011

Anmeldelse: Cup cakes med en twist

For noget tid siden startede Ilums bager med at lave cup cakes. Her forleden fik jeg fat i tre vidt forskellige cup cakes der alle indeholdte en overraskelse.

Cup cake med chokolade
En lille velsmagende chokolade muffin, hvor Illums bager ikke havde sparet på chokoladen. Til min store glæde var toppingen lavet af nutella, og pyntet med et grønt marcipan blad og en orange sukker blomst. Toppingen var silkeblød og havde en perfekt konsistens. Hvis du er helt vild med mørk chokolade, så er denne muffin lige noget for dig.

Cup cake med blåbær
En lille delikat muffin med et strejf af blåbær. Muffinen var en anelse blå, men der var ingen blåbær stykker i selve muffinen. Toppingen var en sød flødeost med blåbær, der var pyntet med et grønt marcipan blad og en orange sukker blomst. Selve muffinen var neutral i smagen. Toppingen var til gengæld silkeblød og meget sød, hvilket fungerede fint med den neutrale muffin.

Cup cake med ostecreme
En interessant lille vanilje muffin med citronsmag og små chokolade stykker. Der var en rigtig fin balance i citronsmagen. I begyndelsen troede jeg, at toppingen var lavet med hvid chokolade. Til min overraskelse var toppingen en sød neutral ostecreme. Toppingen fungerede rigtig fint sammen med vanilje muffinen med citronsmag.

Skriv en kommentar

8. februar 2011

Anmeldelse: Th. Sørensen – byens bedste smørrebrød på en søndag

På hjørnet mellem Amagerbrogade og Holmbladsgade ligger smørrebrødsforretningen Th. Sørensen.
Jeg har passeret forretningen et utal af gange, og ret ofte bliver mit blik fanget af de højtbelagte smørrebrød.
Især om søndagen kan du se en lind strøm af personer, der henter lækre forsyninger.
I søndags lod jeg mig friste og købte to smørrebrød, den klassiske roastbeef og kartoffel med hønsesalat.

Kartoffel med hønsesalat
Smørrebrødet var dækket af en bund af kartoffelskiver, hvorpå der var smurt et tykt lag af hjemmelavet hønsesalat med let karrysmag og champignoner. Brødet var pyntet med purløg, sprød bacon, lidt salat, to skiver tomater og finrevet ristet gulerod.
Det var en utraditionel lækker smørebrød. Hønsesalaten fungerede rigtig godt sammen med kartoffelskiverne. Jeg kunne godt smage at det pt. ikke er sæson for tomater, de havde ikke særlig meget smag. Men sprød bacon og hønsesalt er altid et hit.

Den klassiske roastbeef
Smørrebrødet var dækket at fine skiver roastbeef, kødet havde en god smag og den var medium stegt. Der var rigelig med friskrevet peberrod, lidt for meget efter min smag. Brødet var pyntet med salat, agurkeskiver, tomat, hjemmelavet remoulade og ristet løg. En klassisk roastbeef uden de store overraskelser, men lækker var den.

Skriv en kommentar

16. december 2010

Anmeldelse af Meyers bageri

For små 14 dage siden åbnede Claus Meyer et lille bitte bageri på Jægersborggade.
Meyers bageri skiller sig lidt ud i forhold til traditionelle bagere. Det jeg specielt lagde mærke til, var hvordan bagværket var anrettet i udstillingsvinduet. Vinduet var ikke proppet med bagværk, i stedet var kagerne anrettet på små fade med god plads imellem.
Derudover lagde jeg mærke til bagermesteren der arbejdede i baglokalet i en kridhvid og ren kokkeuniform.

Mørdrupgaard bolle
Bollen var let, elastisk i sin konsistens og indvendigt var bollen let svampet og fugtig med mange små lufthuller. Bollen smagte fantastisk og den havde mange fine smagsnuancer.
Jeg spurgte bagermesteren om fremstillingen, og han fortalte at de malede den økologiske rughvedemel på en stenkværn, for at bevare flere vitaminer og smag.


Kanelsnurrar
Kanelsnurraren var meget stor og velsmagende, dens konsistens minder meget om brød. Fyldet var ikke for sødt. Jeg lagde specielt mærket til, at sukkeret var opløst til en ensartet masse. Derudover var der en fin balance mellem sukkeret og kanelen. I forhold til selve snurraren var fyldet velafstemt og smagen overdøvede ikke brødet.

Valhrona croissant
Let luftig smørbagt croissant, der ved første øjenkast lignede den franske pain au chokolat. Chokoladen lå ikke kun indeni, den lå også som en bred stribe i bunden af croissanten. Valhrona intense, kraftige og mørke chokolade gik rigtig fint i spænd med croissanten.

Alt i alt fantastisk bagværk der er lavet med masser af kærlighed. Et bageri der er meget bedre end Lagkagehuset. Meyers bageri er helt klart et besøg værd, også selvom du kommer langvejs fra.

Skriv en kommentar

12. december 2010

Anmeldelse af Sushikappo’s varme køkken

Tirsdag den 23. november afholdt Sushikappo i Rungsted en ganske særlig japansk aften, hvor deres chefkok havde sammensat en 6-retters tasting menu med inspiration fra sin tid på restaurant NOBU i London.

Som appetizer fik vi serveret Edemame bønner med chilisauce, tangsalat og tynde strimler af kinaradise med soja og sesamolie. Edemame bønner og kinaradissen var rigtig gode, tangsalaten virkede lidt flad den manglede lidt af sin karakteristiske smag.

Sukiyaki udon (Wheat noodle with sweet slice of beef)
Nudelsuppen blev serveret i små skåle. Suppen indeholdte mange skiver tyndt kød, lidt forårsløg, enkelte udefinerbart grønsager og tykke hvide nudler. Suppevæden var en smule vandet, og de havde ikke formået 100 % at ramme den karakteristiske smag der kendetegner Sukiyaki. Dertil savnede jeg nogle af de grønsager der normalt følger med retten Sukiyaki.

Ebi Edo (Grilled shrimp with citrus sauce)
2 stegte tigerrejer i limesauce og soja, hvor der var drysset lidt sesamfrø. Tigerrejerne var perfekt tilberedt og limesaucen var en anelse karameliseret og der var fin balance mellem det sure og det søde. Dog serverer japanske restauranter aldrig 2 tigerrejser, hvis du bestiller sashimi får du altid 3 eller 6 skiver.

Shake no misoyaki (Roasted salmon marinated in miso paste)
Et stykke stegt laks marineret i miso puré. Laksen og miso’en fungerede rigtig godt sammen, de overdøvede ikke hinanden. Sushikappo havde brugt sushi laks, så kvaliteten på fisken var en grad højere end det du traditionel kan købe hos fiskehandleren. De havde kun stegt laksen på den side dvs. at halvdelen fisken var rå. Det var meget delikat.

Lamb Karashisu (Marinatet lamb with fresh herbs and dry taste miso sauce)
Jeg var ikke helt begejstret for lammekrone marineret i miso puré. Lam kan godt have en lille eftersmag af uld, og den smag kombineret med miso fungeret ikke så godt sammen. Men ellers et fint stykke kød af høj kvalitet.

Cheri no Ahiru Roasted (Duck legs with aromatic cherry sauce)
Et lækkert stykke andelår serveret i kirsebærsauce og det smagt rigtig dejligt. Dog var intet japansk over smagen eller tilberedningen.

Forrest fruit with white chocolate sauce and ice cream
Vi fik serveret en stor potion tørret nudler stegt med kokos og nødder, der var anrettet på en amerikansk pandekage med passionsfrugt. Hertil en kugle mynteis med hvid chokolade. Desserten var alt alt for stor i forhold til de andre retter de serverede tidligere på aftenen. Men de er slap nogenlunde ok af sted med den. De tørrede nudler med koks og nødder smagte mest af kokos.

Alt i alt, var det en ok middag, den var ikke stor slående. Dog er jeg ikke begejstret for dansk pynt på japanske tallerkener, i det her tilfælde en skive rød peberfrugt, agurkeskiver og citronskiver.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og vær den første der får besked om de nyeste events, insider-tips, interviews, madanmeldelser, restauranter og trends. Nul spam. http://www.sakana.dk/

Skriv en kommentar

24. november 2010

Anmeldelse: Peber fra Mill & Mortar

 


For et pr. måneder siden var jeg på madmessen i Øksnehallen og der besøgte jeg en stand med krydderier. Jeg fandt ret hurtig ud af, at det ikke var en hvilken som helst stand. Mit forhold til peber har indtil da været meget neutral, det er et krydderi jeg ikke har tillagt den store betydning.  På standen fik jeg fornøjelsen af at dufte til 9 forskellige slags gourmet peber af højeste kvalitet fra stillehavsøen Pohnpei, Cambodja, Cameroun, Ecuador og Mauritius.
De forskellige pebersorter fra Mill & Mortar har en duft, aroma og kvalitet som er ganske særlig, unik og de kan tilføre din madlavning kant eller fremhæve råvarer på bedste vis. Nu vil jeg ikke tage for meget af din tid og gennemgå hele serien. Mill & Mortar har fantastisk hjemmeside hvor du kan læse om denne og andre eksklusive serie af krydderier. Klik her http://www.millmortar.com/

Skriv en kommentar