10. juni 2014
Danske jordbær med piskefløde
Mine forældre er hollænder, så fra jeg var ganske lille, fik jeg udvidet min smagspalette med nogle lidt andre oplevelser.
Det gælder bl.a. den klassiske dessert danske jordbær med fløde. Her følger opskriften.
½ bakke jordbær
piskefløde
sukker
Jordbærerne skylles, silkten fjernes og bærret skæres i mindre stykker.
Lidt sukker drysses henover stykkerne.
Piskefløden piskes til en mellemfast skum og placeres ovenpå bærstykkerne.
17. april 2014
Blommetærte
Da jeg var barn måtte jeg ikke bage for min mor. De gange jeg bagte blev resultatet knap så godt, de eneste der ville spise kagerne var min far og lillebror. Så af naturlige årsager, har jeg aldrig rigtig kastet mig ud i en tærte.
Men engang skal jo være den første, så her forleden bagte jeg denne skønne blommetærte.
Jeg synes at resultatet er blevet meget godt. Det er med vilje, at jeg kun har kommet et lag blommer. For at undgå at tærten bliver for ’tung’. Her følger opskriften.
100 gr. kold smør
150 gr. mel
1½ spsk. sukker
1 æg
creme fraiche
Fyld
5 blommer
40 gr. Sukker
Smørret skæres i små tern og smuldres sammen med sukker og mel.
Ægget kommes i og blandes til en fast dej.
Dejen pakkes ind i film og stilles i køleskabet i 1 time.
Blommerne skylles og skæres i både.
Dejen tages ud og rulles tyndt.
Formen smøres, den udrullet kommet i formen og der prikkes huller med en gaffel.
Bådene anrettes i formen og der drysses sukker henover blommerne.
Tærten bages ved 175 grader i 20 minutter.
Tærten skal lige afkøles inden den serveres med lidt creme fraiche.
17. oktober 2013
Æblekage med flødeskum
Her i weekenden fik jeg lyst til den klassisk æblekage som vi alle kender. Her følger opskriften.
8 Gråsten æbler
2 spsk. sukker
æblekagerasp
piskefløde
Æblerne skrælles, kernehuset fjernes og de skæres i både og kommes i en gryde.
Bådene koges ved svage varme til de af møre.
Gryden afkøles i lidt koldt vand.
Den kolde grød kommes skiftevis i en skål med æblekagerasp.
Jeg vælger med vilje ikke, at komme piskefløde på toppen, for den bliver hurtig flad og kedelig.
Piskefløde piskes og kommes på kagen lige inden servering.
7. marts 2013
Crepe suzettes
I sidste uge lavede jeg de delikate pandekager Crepe suzettes, som er altid et hit. Her følger opskriften.
110 gram mel
lidt salt
2 æg
200 ml. mælk
skræl fra 1 appelsin
1 spsk. Sukker
50 gram smør
Appelsin sauce
30 gram smør
saft fra 3 appelsiner
saft fra 1 citron
2 spsk. sukker
Melet kommes i en skal med lidt salt.
2 æg kommes i skålen og blandes sammen med mælken, som hældes i lidt af gangen.
Smørret smeltes ved svag varme.
Skrællen rives fra en 1 citron og kommes i skålen sammen med 2 spsk. smeltet smør.
Dejen skal nu stå i en time og hvile.
Saften fra 3 appelsiner og 1 citron kommes i en lille gryde sammen med lidt sukker.
Det koges ind til det får en lidt tykkere konsistens.
En stor stegepande findes frem og pensles med lidt smeltet smør.
Pandekager bages papirtynde til alt dejen er brugt.
Pandekagerne foldes til små trekanter og lægges i stegepanden.
Appelsin saucen hældes i stegepanden, og de enkelte pandekager vendes til de er ’gennemblødte’.
Herefter er de klar til servering.
Skriv en kommentar12. september 2012
Lime fromage
Jeg elsker den klassiske dessert citronformage.
For at prøve noget nyt lavede jeg den i stedet med limefrugter, og det var meget forfriskende. Her følger opskriften.
4 husblads
2 æg
2 pasteurisede æggeblomme (nødløsning – jeg manglede et æg)
100 gram sukker
Revet skal af 4 lime
1 dl. limesaft
2½ dl. piskefløde
Husbladsen udblødes i lidt vand og smeltes efterfølgene i en gryde ved lav varme.
Æggene og sukkert piskes sammen til en lys og luftig masse. Limsaften og skal hældes i gryden med den smeltet husblads. Derefter hældes blandingen i æggemassen.
Piskefløden piskes og vendes i skålen med de øvrige ingredienser. Efter 4 timer på køl, voila så er der serveret.
8. august 2012
Vanilleis med basilikum og lime
Ifølge metrologerne bliver vejret fantastisk den kommende weekend, så hvorfor ikke servere lidt lækkert hjemmelavet is, når man kommer hjem fra stranden.
For et par uger siden, havde jeg rigtig meget lyst til is, men jeg er en smule kræsen.
Fra jeg var 16 år til 21 år arbejdede jeg hver sommer i Brostræde Flødeis i Helsingør. I den periode spist jeg rigtig mange is og flødeboller, måske lidt for mange.
I dag er det meget sjældent at jeg spiser is, og når jeg endelig gør det skal det være noget anderledes.
Så jeg lavede en vanilleis med basilikum blade og lime, og her kommer selve opskriften.
4 æggeblommer
100 g. sukker
1 stang vanille
2 dl. letmælk
2 dl. piskefløde
Saft fra en lime
1 potte baslikumblade
Basilikumblade og limesaften blendes til en ensartet masse.
Æggeblommer, sukker og vanillekorn piskes grundigt og fløden piskes i æggeblandingen.
Mælken varmes op. Den varme mælk hældes i mens der røres. Blandingen varmes på lavt blus i ca. 2 minutter, men det må dog ikke koge.
Blandingen skal være afkølet inden det fryses.
Jeg er ganske tilfreds med resultatet, isen har en friskhed og smager af sommer.
Skriv en kommentar23. juli 2012
En klassisk chokoladekage som aldrig går af mode
Her forleden havde jeg gæster på besøg, og i den anledning havde jeg bagt en klassisk fransk chokoladekage.
Denne chokoladekage er perfekt som dessert, hvis du lige har spist sushi.
200 g. mørk chokolade (80 %)
200 g. smør
4 æg
160 g. sukker
150 g. mel
1 tsk. bagepulver
Tænd oven på 225 grader. Smør en tærteform godt og drys efterfølgende lidt mel.
Chokolade brækkes i stykker og smeltes over et vandbad. Smørret smeltes, køles og blandes sammen med chokoladen.
Æg og sukker piskes og chokolademassen tilsættes lidt af gangen. Bland mel og bagepulver og det piskes forsigtig i chokolademassen.
Dejen hældes i formen og bages i 15-20 minutter.
Når kagen er afkølet drysses lidt flormelis henover kagen.
Kagen serveres med lidt flødeskum.
Velbekomme!
Skriv en kommentar